Mange nyheder på Øster Hurup Camping

Tirsdag, 06/07/2010 14:23

Ø. HURUP: Midt inden i Øster Hurup tæt på alle butikkerne og restauranterne ligger Øster Hurup Camping. Mette og Henrik Bendixsen tager imod de mange glade gæster som de regner med finder vej ind til deres helt nyrenoverede reception. Vi blev færdige lige til påske siger Henrik, og vi er vældig tilfredse. Nu har vi en rummelig og lys reception, som er indbydende for vores gæster. Og det bliver til mange da campingpladsen har 220 pladser og ca. 35.000 overnatninger pr. år. Mange kommer igen år efter år siger Mette, mens hun skænker en kop kaffe til avisens udsendte. Vi satser især på børnefamilierne, så i år har vi ud over den nye reception også renoveret den ene af vores to legepladser. Vi har jo også selv to børn, nemlig Christian på 5 og Freja på 7, og de er rigtige campingbørn, og nyder sommerlivet på pladsen. Vi er heldige med vores beliggende siger Henrik, vi er jo tæt på byens liv, men samtidig er pladsen dejligt tilbagetrukket fra den yderst befærdede Kystvej. Stranden er jo også tæt på og alt er i gå afstand, og især med det lidt ustabile danske sommervejr er det dejligt med byen helt tæt på.
Campingpladsen blev oprettet af Mettes far Jens Chr. Bendixen i 1988, og siden er pladsen blevet bygget op til den 4 stjernede plads den er i dag.
Vi har valgt at være en del af Elite Camp, som er en sammenslutning af 18 børnevenlige pladser. På den måde før vi markedsført os rigtig godt siger Henrik, og for os er det ekstra godt da vores badestrande jo er nogle af Danmarks bedste for børn. Henrik fortæller at kysten fra Als Odde og op til Limfjorden er et mekka for campingfolket. Der er pladser for enhver smag, lige fra de helt primitive i Als til de mest luksuriøse, som vore egen bl.a. med swimmingpool. Og der er både noget for strandfolket og for byfolket, udtaler han. Og vi har jo også tilbud til dem uden campingvogn eller telt. Vi har nemlig hytter i forskellige standarter og værelser med B&B, så der skulle nok være noget for enhver smag fortæller Henrik. Vi har bl.a. brugt vinteren på at indrette nye værelser med bad og toilet, og det er da klart, at nu hvor de fleste håndværkere har lidt bedre tid end de havde for blot 4 år siden, så udnytter vi da det fortsætter Mette. Vi vil nemlig være klar når vi igen får opgangstider, siger hun til slut.

Ordet er dit
CAPTCHA
Vi har brug for din hjælp til at forhindre spam, det eneste du skal gøre er at sætte flueben ved "Jeg er ikke en robot"