Lukkethed om bud på campingplads

Onsdag, 29/08/2018 08:05

AARS: Fristen for at indgive bud på arealet der hidtil har omfattet Aars Camping udløb tirsdag formiddag. Der er kommet bud ind, men kommunen er meget lukket omkring budrunden.
- Jeg kan ikke oplyse, hvor mange bud der er kommet ind, siger udviklingskonsulent Jesper Hansen, Vesthimmerlands Kommune.
Han begrunder lukketheden med, at kommunen vil beskytte dem der har budt. Samtidig vil de afgivne bud først komme på et Økonomiudvalgsmøde 12. september - som et lukket punkt.
Jesper Hansen vil dog gerne oplyse, at der er indkommet bud.
- Der har faktisk været en del interesse for grunden, uddyber han.
Men han vil samtidig ikke udtale sig om, hvorvidt det gælder at udnytte grunden til nye formål eller at videreføre campingpladsen.
Aars Avis har også forsøgt at få en udtalelse fra borgmester Per Bach Laursen, men han var til møde i Fredericia.

Ordet er dit
CAPTCHA
Vi har brug for din hjælp til at forhindre spam, det eneste du skal gøre er at sætte flueben ved "Jeg er ikke en robot"