Lover morsom Cabaret

Af Torsten Hansen, Tirsdag, 07/01/2020 14:32

AARS: Det er ikke så ofte, at man griner af sine egne vittigheder. Men da de 31 medvirkende i den kommende Cabaret Alfa i Aars mødtes søndag eftermiddag, grinte de ofte og morede sig kongeligt.

For de fleste var det da også første gang de mødte vittighederne.

Det var nemlig første gang alle var samlet. Alle var i forvejen i højt humør og opsat på at lave en fantastisk forestilling.

En af dagens opgaver var at skuespillerene skulle gennemlæse de udvalgte tekster. Scenografi- og kostumefolkene gjorde flittigt notater samtidig.

- Jeg kan godt love en sjov forestilling med masser af grin og musik, vi morede os i hvert fald kongeligt!, lyder det fra Lene Weiss, Cabaret Alfa.

På scenen er gamle kendingen: Kirsten Olsen, Lise Lotte Poulsen, Lissy Kloster, Mie Kjeldgaard Heilskov, Terkel Hatting-Kristiansen og Claus Laursen. Instruktør er igen Ole Jakobsen, og kapelmester er igen Kim Bernt Jensen.

Cabaret Alfa spiller i Vesthimmerlands Musikhus Alfa torsdag og fredag, 19. og 20. marts samt torsdag, 26. og fredag, 27. marts.

Ordet er dit
CAPTCHA
Vi har brug for din hjælp til at forhindre spam, det eneste du skal gøre er at sætte flueben ved "Jeg er ikke en robot"