Lottomillionær i Nørager

Mandag, 05/11/2018 11:04

NØRAGER: Der går en millionær rundt i Nørager lige nu, og vedkommende er ikke klar over, at de mange penge er på vej ind på kontoen.
En af kunderne i Spar i Nørager har nemlig været så heldig at vinde en million kroner på det som Danske Spil kalder millionærgaranti.
Det vil sige, at vinderen ikke har ramt rigtigt på kuponen, men kan have nul rigtige. Kuponen er alligevel en million værd.
Hver uge er der to heldige danskere, der bliver millionærer, selvom de har nul rigtige. I denne uge er den ene fra Københavns Kommune, mens den anden mens den anden har købt sin kupon i Spar i Nørager.
- Vi får ikke at vide, hvem der er den heldige vinder, siger butikschef Søren Nielsen, Spar Nørager. Men han glæder sig naturligvis på vinderens vegne.
Det er ikke første gang Spar Nørager har solgt en lottokupon med milliongevinst. Det skete også for nogle få år siden.
Den gang modtog forretningen et skilt, der viste, at der var solgt en vinderkupon i butikken.
- Vi får også et skilt denne gang. Det skal naturligvis op og hænge, siger Søren Nielsen.
Ordet er dit
CAPTCHA
Vi har brug for din hjælp til at forhindre spam, det eneste du skal gøre er at sætte flueben ved "Jeg er ikke en robot"