Lokal landmand fra Aars går i clinch med partileders tale på folkemødet: ”Det er noget forbandet vås”

Af Ture Damtoft, Onsdag, 23/06/2021 08:30

Opdateret 14:20*

AARS: Den animalske produktion i dansk landbrug, eller lad os kalde det, det det er - kødproduktion.

Første udtryk er et lille semantisk greb, som skaber en lille behagelig afstand for både dem, som måske ikke bryder sig om at indrømme, at langt de fleste af os er rovdyr, der kan lide at sætte tænderne i et godt - nogle gange mindre godt - stykke kød; samt dem som ganske rigtigt anser landbrugsproduktion - animalsk eller vegetabilsk - som en forretning og en erhvervssektor på linje med andre.

Omsætning, profitmargin, EBITDA, rationalisering, effektivisering er termer, som landbruget ser på med mindst lige så stor alvor som andre sektorer; for det skal jo kunne lønne sig.

Og klima slipper de fleste firmaer ikke for at forholde sig til, om det så er forbruger eller regulerings drevet.

Men dyrevelfærd er unik for landbrugssektoren, når man lige undtager dyrehandlere i detailsektoren.

I det røde felt

Og en tale om dyrevelfærd på folkemødet på Bornholm fik Henrik Dalgaard fra Aars og næstformand i Agri Nords bestyrelse op i det røde felt.

Der stod Alternativets leder Franciska Rosenkilde og sagde, at partiet ønsker et landbrug, der passer på dyrene.

Det fik Henrik Dalgaard til tasterne med spørgsmålet, hvad hun bildte sig ind - tilføjet et mildt bandeord.

- Det er hendes retorik omkring landbruget. Hvor hun siger, hun ønsker et dansk landbrug, der passer på dyrene. Så må det jo være en indikation af, at vi ikke passer på dyrere nu, og der synes jeg, hun træder på ens faglige stolthed. Når man står op 365 dage om året for at passe vores dyr og sætter en ære i at have de bedst mulige forhold for dyrenes velfærd. Det er jo simpelthen under lavmålet på den måde, hun fører sig frem. Respekt for hun ønsker at landbruget skal bevæge sig i en anden retning, og vi skal producere andre ting, men hun siger jo også, at mange konventionelle landmænd ikke vil åbne dørene, som om det er en form for dyrplageri vi har. Altså, det ligner ikke noget, siger Henrik Dalgaard til Aars Avis.

Han har tre gårde med i alt 1000 malkekøer, der producerer omkring 10.000.000 tons mælk om året. Dertil 700 ha. agerbrug til dyrkning af foder.

- Hun burde komme på besøg hos nogle af de bedrifter hun taler om. Jeg vil gerne invitere hende på besøg hos mig på Ndr. Borremosevej 10, så vil jeg gerne vise rundt, og vise hende forholdene, siger Henrik Dalgaard.

Regulering sundt nok

Men der er jo lang vej fra de små gårde for 100 år siden, hvor grisene gik i små flokke, køerne var der måske 20-40 af, hønsene i nogen grad passede sig selv og landbruget beskæftigede tæt på halvdelen af den arbejdende befolkning.

Det sidste tal er faldet til under 10 pct. i dag i takt med, at landbruget er blevet maskineret og effektiviseret.

Måske i en grad hvor dyrevelfærden er blevet overset i takt med udviklingen, og det kun er pga. den massive regulering af erhvervet, at landmændene er blevet tvunget til at fokusere mere på dyrevelfærden?

- Den er god nok, men vi er nødt til at se på, at hvis vi skal producere fødevarer i Danmark, så skal der være økonomi i det. Ellers bliver det bare produceret andre steder, hvor forholdene ikke er så kontrollerede, og vi har rigtig gode forhold for svineproduktion og mælkeproduktion i Danmark. Det er da sundt nok, der er noget regulering og lovgivning. Vi er hele tiden interesseret i, at vores dyr har de bedst mulige forhold, men så skal der være en balance, så det også er rentabelt. Jo bedre dyrene har det, jo bedre produktionsresultater har vi, og der bliver hele tiden udviklet nye ting i forhold til stalde og andet for at forbedre dyrenes velfærd og dermed også produktionen, siger Henrik Dalgaard.

Lidt skinhellige

Men der er jo også de brodne kar og skrækeksemplerne i alle erhverv, og i landbruget på at tusindvis af svin og hundredevis af køer bliver vanrøgtet?

- Det skal man selvfølgelig slå ned på med det samme. Hun (Franciska Rosenkilde, red.) får det til at lyde som om, dyrene i den animalske produktion lider. Det er jo oppe i hendes hovede. Det er noget forbandet vås, for der er jo ikke én landmand, som siger, han vil stå op og behandle dyrene dårligt. Vi går op i, at vores dyr har det godt, og vi skal også passe på, vi ikke drager paralleler mellem kæledyr og produktionsdyr, siger Henrik Dalgaard. Men hvad driver egentlig udviklingen i retning af større og større produktivitet og mindre og mindre arbejdskraft?

På det spørgsmål peger Henrik Dalgaard en ærlig finger på os forbrugere, som måske nok er lidt skinhellige.

- Folk har jo efterspurgt billige fødevarer og bliver ved med det. Folk ønsker en høj kvalitet til en billig pris. Hvis det bliver for dyrt at drive landbrug herhjemme, så er vi jo ikke konkurrencedygtige, og produktionen rykker til andre lande med mindre gode forhold. Den danske forbruger vil kun give mere for mere velfærd og dyreforhold, når de får stukket en mikrofon i hovedet. Det er noget andet, når de står ved køledisken i supermarkedet.

Det er også vigtigt, at vi skal flytte os. Landbruget er jo pænt belastende i forhold til klimaaftryk, men vi er de bedste i verden pr. produceret enhed. Der er en forventning om, at vi på verdensplan skal producere 45 pct. flere fødevarer frem til 2050, men så skal det ikke være her, hvis man lytter til Franciska Rosenkilde, siger Henrik Dalgaard, der håber, hun vil tage imod invitationen til at komme på besøg i Aars.

*Henrik Dalgaard har 700 og ikke 70 ha. agerjord. Vi beklager faktor 10 fejlen og at have "frarøvet" ham 630 ha. jord.

Ordet er dit
CAPTCHA
Vi har brug for din hjælp til at forhindre spam, det eneste du skal gøre er at sætte flueben ved "Jeg er ikke en robot"