Levende festivalgris fra Mr. Megabody

Lørdag, 26/09/2009 17:56

- Hvorfor skulle de da ikke have en levende gris i jubilæumsgave – 
Spørgsmålet kommer fra Frank Megabody, normalt konferencier på Stor Scene i Skalskoven.
Og sådan blev det, da han troppede op til Nibe Festivalens 25 års jubilæumsreception, godt hjulpet af Mads Jørgensen, Nibe og Lasse Mortensen fra Skanderborgs Sølund Festival.
Grisens ankomst til jubilæumsreceptionen vakte en del postyr, og grisen følte sig da også frem – og ønskede ikke uden videre at gå med ind i Nibe Idræts- & KulturCenter hvor begivenhederne i øvrigt foldede sig ud omkring festivalens 25 års jubilarer.
Resolut tog Ole »Gokke« Skau Jensen så grisen i sin favn og stillede sig sammen med den øvrige festivalbestyrelse og -ledelse op for at få taget vedstående billede, og så var både grisens og festivalens lykke gjort.
Den særprægede event blev i øvrigt grundlagt aftenen forinden, ved et besøg på Torve Cafeen, hvor Frank Megabody var kommet i bekneb for en ide til en jubilæumsgave. Således hjulpet af Mads Jørgensen og Lasse Mortensen, blev der lørdag morgen fremskaffet en lille gris, forsynet med sløjfe og halsbånd. Resten af historien fremgår af vedstående billeder.

Ordet er dit
CAPTCHA
Vi har brug for din hjælp til at forhindre spam, det eneste du skal gøre er at sætte flueben ved "Jeg er ikke en robot"