Løbeklubben Happy Runners afviklede standerhejsning

Tirsdag, 16/02/2016 10:09

KLARUP: Alle byens borgere var søndag formiddag den 14. februar inviteret til standerhejsning i den Klarup baserede løbeklub Happy Runners. 

Vejrguderne havde sørget for det perfekte løbevejr, da små 100 personer børn som voksne havde fundet løbeskoene frem og fundet frem til startstedet på parkeringspladsen ved Meny i Klarup. 

Et par af ildsjælene bag arrangementet Brian Frost Dyrhave og Hans Schack bød velkommen og fortalte kort om den 3 km løberute, som var lagt ud. Efterfølgende bød købmand Jan Sørensen på frugt og varm kakao til alle deltagerne.

Hos Happy Runners er det centrale fællesskabet, og det at have en god vane at samles om. Man behøver ikke være i topform, da det drejer som, at alle skal kunne være med.

Happy Runners løber tirsdage og torsdage fra Meny. 

Ordet er dit
CAPTCHA
Vi har brug for din hjælp til at forhindre spam, det eneste du skal gøre er at sætte flueben ved "Jeg er ikke en robot"