Kunsthåndværk på havnen i uge 33

Onsdag, 11/08/2010 10:44

I ” Det røde Pakhus” på havnen i Hobro er den store årlige udstilling af kunsthåndværk i disse dage ved at tage form. Gruppen bag udstillingen ”uge 33” har siden i søndags været travlt beskæftiget med at bygge udstillingen op, så den er klar til fernisering lørdag, den 14. august, hvor Jørgen Pontoppidan, formand for kultur og fritidsudvalget i Mariagerfjord kommune, vil åbne udstillingen.
Til ferniseringen bydes på en lille forfriskning og der vil være musikalsk underholdning af Michael West og Lars Kujahn. Herefter er udstillingen åben hver dag frem til søndag den 22. august.
I “uge 33” er der i år mulighed for at få en ganske særlig oplevelse, hvis man besøger udstillingen torsdag aften den 19. august. Maske- og gadeteatret ”Dunkelfolket” vil denne aften optræde på havneområdet. Der er gratis adgang til dette arrangement, ligesom der er gratis adgang til udstillingen alle dage.
I dette års udstilling er 28 kunsthåndværkere indbudt til at deltage, heraf har en stor del tilknytning til Mariagerfjord Kommune, men der er i lighed med tidligere år også i år indbudt deltagere fra hele landet, så et bredt spekter af dansk kunsthåndværk er repræsenteret.

I år vil man bl.a. kunne se lækre håndsyede sko og flotte drejede og dekorerede træskåle af helt unik karakter. Kunsthåndværkersam- menslutningen “uge 33”, der består af 7 lokale kunsthåndværkere, håber at rigtig mange også i år ville lægge vejen forbi udstillingen og få en god og inspirerende oplevelse af de mange flotte unikke værker, udstillingen i år byder  på.

Ordet er dit
CAPTCHA
Vi har brug for din hjælp til at forhindre spam, det eneste du skal gøre er at sætte flueben ved "Jeg er ikke en robot"