Kristian Schnoor - årets landsbyven

Tirsdag, 23/03/2010 14:44

SEJLFLOD: Sejlflod Kommunes tidligere borgmester Kristian Schnoor blev årets landsbyven. Den officielle udnævnelse fandt stede på generalforsamlingen i Foreningen Landsbyerne i Aalborg Kommune (LAK) som blev afholdt tirsdag aften.  
Som borgmester sikrede han en ligelig udvikling mellem kommunens forskellige dele. Han har en klar førsteprioritet i sit politiske arbejde, hvor han mener, at der skal udarbejdes en landdistriktspolitik i Aalborg kommune, som sikrer en ligelig udvikling på land og i by, siger Anker Lohmann-Hansen, formand for LAK.
Kristian Schnoor er også en naturens mand. Han har været en drivende kraft ved etableringen af Lille Vildmosecenteret og bestræbelserne på at etablere en naturpark i området. Lille Vildmose er i konstant udvikling. I fremtiden vil vi se nye store genopretninger af naturen og nye dyrearter udsat i mosen. Mosen vil kort sagt fungere som en levende skueplads, hvor interesserede kan følge, hvordan vi som mennesker kan genskabe og udvikle naturen i fremtiden. Netop samvirket mellem natur og landsbyer er for LAK et bærende princip, idet mange netop bor i landsbyerne for at komme tæt på naturen, udtaler Lohmann-Hansen.
Der er således al mulig grund til at sige tak for en betydelig indsats til gavn for – tidligere landsbyerne i Sejlflod kommune, men nu for alle landsbyer i den nye storkommune, og belønne denne indsats med udnævnelsen til ”Årets Landsbyven, 2009”.

Ordet er dit
CAPTCHA
Vi har brug for din hjælp til at forhindre spam, det eneste du skal gøre er at sætte flueben ved "Jeg er ikke en robot"