Kristian Lilholt-koncert - en fantastisk oplevelse

Onsdag, 10/02/2010 11:03

STØVRING: Fredag eftermiddag  ringede telefonen: “Må jeg tale med Anna?”. Det var Peter Rasmussen fra Stubhuset, som fortalte, at Anna havde vundet to billetter til aftenes koncert med Kristian Lilholt: ”Hvor går vi hen når vi går.” 
Vi havde aldrig før hørt Kristian Lilholt Live, dog har vi hørt Lars Lilholt flere gange og kender også lidt til den øvrige familie. 
Kl. var godt 19.00, da vi ankom til Stubhuset. Vi syntes, det var underligt, at der kun var 4-5 stykker mødt op, men så gik op for os, at det først var kl. 20.00 koncerten ville finde sted. Efter kl. 19.30 myldrede folk ind, og kl. 20.00 var der fuldt hus. 
Efter en kort velkomst af Stubhuset kom Kristian Lilholt og Lasse Jørgensen på scenen. Et par hyggelige og afslappede mennesker, som var helt nede på jorden. 
Efter en velkomst og en masse sjove bemærkninger, startede de ud med ”Vågn nu lille engel”. Allerede nu kunne man mærke, det blev en god aften. Næste nummer  var et instrumentalnummer  og det lød bare godt!
Derefter kom Ida Friis på scenen. Hun sang nummeret ”Man skal aldrig sige aldrig” - ja, hun synger bare godt, sikke en stemme. Derefter ”Ave Song” udført af alle tre, og sådan fortsatte de med små sjove historier ind imellem. Dernæst ”Vi har ikke brug for mere krig”, hvor de dykkede ned med en ufo i den store verden, ja, og efter hans svigerfars død skrev han stykket, der må findes et rum ude på den anden side ”Mellem rummet og lyset”. Efter hvert nummer fik gruppen en stor klapsalve.
Derefter et instrumentalnummer Kristian Lilholt selv  havde skrevet medens han boede på Samsø - ”Maleriet det gule land”, sunget af Kristian og Ida, som handlede om høst i august. Til sidst - inden pausen - fik vi malerier i snevejr. 
Efter pausen startede Kristian og Lasse med instrumentalnummer. Nummeret var bygget op om den ”Forsvundende dansker”. Og vi fik et nummer fra albummet ”Vejen videre” fra 2005 som er lavet sammen med Anne Dorte Michelsen. Sangen ”Hjem til min egen” var også lånt af Anne Dorte Michelsen.
Derefter fortalte Kristian Lilholt, at nu var koncerten slut,  men efter klapsalven fik vi tre numre mere.
En fantastisk  aften, som vi ikke havde regnet med. Kristian Lilholt kommer ikke igen uden vi også kommer!
V.L.
Ordet er dit
CAPTCHA
Vi har brug for din hjælp til at forhindre spam, det eneste du skal gøre er at sætte flueben ved "Jeg er ikke en robot"