Kreative hænder indtager igen Buderup Ødekirke

Onsdag, 12/05/2010 11:34

I weekenden den 15. og 16. maj, er Buderup Ødekirke igen rammen omkring en alsidig udstilling.
Tilbage i 2006 startede lokale ”kreative hænder” med at udstille egne værker i kirken. Det viste sig hurtigt at det var noget af et tilløbsstykke, det er nu blevet til at udstillingen er to gange om året, i maj og igen til september.
Ideen med udstillingen er i første omgang at vise hvad ”kreative hænder” kan arbejde med, men det er også et ønske at man kan mødes med andre, der deler denne lidenskab. Det er ikke en censureret udstilling, alle kan være med til at udstille.
Gruppen, der udstiller denne gang, viser værker inden for keramik, raku, billedkunst, smykker, knipling og træmænd, strik og filt, glas-kunst, stensmykker, gummi-tasker, Tildas ting og blomsterdekorationer. De udøvende håndværkere vil være til stede for at få en snak med gæsterne om de udstillede værker.
Fremstiller man noget? og har man lyst til at være en del af de ”kreative hænder”, der udstiller i Buderup Ødekirke, kan man henvende dig til koordinator Anita Riel.
I denne weekend er udstillerne: Lariel v/ Leif og Anita Riel, strik og filt.  Lis Svendsen, knipling og træmænd. Erik Jensen, billedkunst. Elisabeth Abildsten Bøgh, strik. Gitte Gregersen, glaskunst og stensmykker. Gravlev kunst, keramik og raku smykker. Vibeke Pedersen, billedkunst. Susanne Gregersen, gummi-tasker og Tildas ting. Gitte Rasmussen, glaskunst. Ingemarie Kruse, smykker og kort.

Ordet er dit
CAPTCHA
Vi har brug for din hjælp til at forhindre spam, det eneste du skal gøre er at sætte flueben ved "Jeg er ikke en robot"