Kom til kæmpe koncert med kor i Musikhuset ALFA

Lørdag, 29/09/2018 14:53

AARS: Om en time åbnes dørene til det sidste 10-års jubilæumsarrangement for Musikhuset ALFA.
Dirigent Erik Sommer og pianist Charlotte Støjberg har i løåbet af dagen arbejdet med 120 korsangere, der klokken 16 går på scenen med vokal-gruppen Xenobia.
- Vesthimmerland har mange aktive kor, og der er tre,som øver i huset. Koncerten i dag vil være med sange af Xenobia, som har skabt nye sange til kormusik, siger musikhusleder Lisbeth Jagd.
Avisens udsendte ville hellere være blevet og hørt de sidste prøver, for musikken og de mange stemmer virker næsten helt magisk i de smukke rammer med den flotte akustik i koncertsalen.
Dirigent Erik Sommer ser frem til koncerten, for han har været meget imponeret af deltagernes arbejde i løbet af lørdagen.
- Det har været ren optur. De bliver jaget med og rettet på, men det er folk,som vil og som kan. Vi startede klokken ni uden at kunne en eneste sang, og klokken 16 kan vi fem sange, siger Erik Sommer.
Xenobia er en dansk trio, som har optrådt i det meste af landet med stor succes. De værner om den danske sangskat, men har nu også egne kompositioner på repertoiret.
Koncerten begynder klokken 16, og der kan købes billetter i døren, hvis man endnu ikke har bestemt sig for at tage ned og få sig en oplevelse for ørerne og for sjælen.
Ordet er dit
CAPTCHA
Vi har brug for din hjælp til at forhindre spam, det eneste du skal gøre er at sætte flueben ved "Jeg er ikke en robot"