Kom og klap julemandens rensdyr

Af Ture Damtoft, Mandag, 17/12/2018 12:40

AARS: Julemandens rensdyr får jo travlt den 24. december, så lillejuleaften kan man i Aars være med til at forkæle to af dem.

Aars Handel har overtalt julemanden til at lade alle børn og voksne i Aars, som kunne have lyst, til at klappe og kæle for de to søde rensdyr.

Og man kan også få taget sit billede, men om det lige er Rudolf, der kommer til Aars, er der ikke nogen garanti for.

Den flinke nisse holder opsyn og sørger for, at alle får lov til at se, røre og tage fotos.

Det foregår på Kimbrertorvet på 4. søndag i advent, og det er også sidste mulighed for at få købt julegaverne.