Klar til J-dag både hos Frk. Kold og Highway 106

Af Ture Damtoft, Fredag, 03/11/2023 12:57

AARS: Nu er det måske ikke jul igen men så J-dag igen, og hos både Frk. Kold og Highway 106 regner de med at få meget travlt både før og efter Tuborg julebryggen kan serveres fra klokken 20:59.

Som altid har bryggeriet uddelt masser af pynt i deres årlige reklamefremstød, der siden 90erne er blevet en af de aftener, hvor det bare er lidt ekstra sjovt at komme i byen.

Hos Frk. Kold vil der være fire i baren for bare måske at kunne følge med efterspørgslen.

I det mindste har Anette og personalet prøvet det et par gange før, så de ved, hvad de kan forvente.

Det gør Mikkel Thillemann i Highway 106 ikke helt, for i dag bliver allerførste åbningsdag for den nye ejer, der fik sin alkoholbevilling så sent som onsdag.

- Der har været så meget pres på de sidste par dage, efter jeg fik lov til at åbne. Jeg har fået så meget hjælp til at blive klar, og det er de sidste detlajer, vi skal have styr på, inden vi åbner dørene for første gang i aften. Først til pubben og senere til vores natklub. Aars har manglet en natklub, og jeg glæder mig så meget til at slå dørene op, siger Mikkel Thillemann. 

 

Ordet er dit
CAPTCHA
Vi har brug for din hjælp til at forhindre spam, det eneste du skal gøre er at sætte flueben ved "Jeg er ikke en robot"