Kirkerenovering fra A-Z

Tirsdag, 02/02/2010 14:35

- Orgelet er det eneste der ikke pillet ned, fortæller menighedsrådsformand Lennart Fredgaard. Det er til gengæld pakket ind efter alle kunstens regler så det hverken bliver udsat for stød, støv eller fugt.

Efter at murerne gik i gang med at brække gulvene op, har vi kunnet konstatere at vi ikke kommer ned i jomfruelig jord med ny gulvkonstruktion og derfor heller ikke skal have nationalmuseet til at stå på vagt hele tiden efter eventuelle danefæ.
Fredag den 8. januar havde kirken fint besøg, da det havde lykkedes menighedsrådet at få biskob Carsten Nissen, kgl. Bygningsinspektør og repr. for nationalmuseet og provstiudvalget til at møde op samtidig.

- Begrundelsen for dette møde var, at vi have ønsker som vi ad sædvanlig ikke kunne få igennem og det lykkedes da også at komme næsten i mål, fortæller Lennart Fredgaard. Det sidste ønske er i skrivende stund endnu ikke opfyldt, men der er en begrundet forventning om også at få det opfyldt, oplyser menighedsrådsformanden videre.
- Vi forventer, at kunne genåbne kirken den 15. august, da håndværkerne arbejder ihærdigt og indtil videre er en smule foran planen. Så vi følger spændt det fremadskridende arbejde og vælger med stor omhu materialer, så kirken bliver så smuk og funktionsrigtig som muligt.
Mens arbejdet står på, sker de kirkelige handlinger i Sognegården. Der har nu været gudstjeneste fire gange, hvoraf de to har været med dåbshandling. Hertil kommer flere begravelser.

- Vi kan lykkeligvis konstatere, at alt fungerer fint, men da det er et stort arbejde at ændre den store sal fra den daglige opstilling til kirkesal, kan der kun foregå begravelse om lørdagen. Det er dog lavet aftale med Strandby Kirke, så begravelser i løbet af ugen kan foregå der, slutter Lennart Fredgaard.

Ordet er dit
CAPTCHA
Vi har brug for din hjælp til at forhindre spam, det eneste du skal gøre er at sætte flueben ved "Jeg er ikke en robot"