Keflico A/S i Støvring har overtaget dele af Møller & Sørensen

Onsdag, 27/01/2010 10:52

STØVRING: Keflico A/S, der har til huse i Julstrupparken i Støvring, har pr. 20. januar 2010 overtaget forretningsområdet hårdttræ/terrassebrædder fra selskabet Møller Sørensen. Overtagelsen inkluderer ikke medarbejdere fra Møller Sørensen, fortæller adm. direktør Per S. Andreasen og fortsætter:
- Strategisk har Keflico A/S ønsket at medvirke til at konsolidere antallet af udbydere af hårdttræ i Danmark, og vi er derfor glade for, at vi fik muligheden for at overtage hårdttræsaktiviteterne fra Møller Sørensen. Da Keflico A/S i forvejen er blandt de tre  største aktører på markedet, vil overtagelsen naturligt befæste denne position yderligere. Vi overtager et forretningsområde fra en velrenommeret virksomhed, og ser frem til at betjene de mange nye kunder, som vi med denne aftale får adgang til, slutter Per S. Andreasen.
Keflico A/S oplyser endvidere, at der ved overtagelsen af Møller Sørensen er indgået en treårig hovedleverandøraftale med Møller Sørensens søsterselskab byggekæden Stark.
Ordet er dit
CAPTCHA
Vi har brug for din hjælp til at forhindre spam, det eneste du skal gøre er at sætte flueben ved "Jeg er ikke en robot"