Karnevalsvogn fra Kongerslev

Tirsdag, 01/06/2010 14:08

KONGERSLEV: Igen i år er Lille Vildmose Produktionsskole med ved Nordeuropas største karneval i Aalborg. Skolens elever og lærer har arbejdet i døgndrift, og endda sovet på skolen, for at få karnevalsvognen færdig til tiden, fortæller Conni Mikkelsen. Hun er sammen med Marianne Simonsen de ansvarlige undervisere for de flotte kostumer, som der også arbejdes hektisk på. Jens Rantzau, som underviser i kunsthåndværk, er manden med overblikket for selve den store vogn, som skolens elever har lavet, og som de er særdeles stolte af. Han fortæller, at selv i de sidste hektiske timer, kom eleverne med ændringer som gjorde vognen endnu flottere. På billederne ses udsmykningen som sættes oven på vognen, som i øvrigt er beklædt med flot guld.
Årets tema for karnevallet er Mars og Venus, så vognen fra produktionsskolen er udstyret med de to planeter (roterende), og på planeterne sidder naturligvis en mand og en kvinde parat til parring. Under dem finder vi nemlig jorden som symbol på frugtbarhed, udtaler Rantzau og fortsætter. Vi har haft fem mand på vognen i to måneder, men ideen blev undfanget omkring årsskiftet, siger han, så det har været en lang proces. Vi begyndte med skitser af vognen, men nu har den altså taget form og tog i weekenden turen til Aalborg, hvor den under karnevallet blev trukket af skolens havetraktor.
Alle kommunens produktionsskoler skulle egentlig have konkurreret om den flotteste vogn, men Lille Vildmose var den eneste som tog udfordringen op siger Conni Mikkelsen, mens hun maler lidt på de flotte masker som også blev brugt i weekenden. Vi har starten en ny linje op på skolen med Mode og Design fortsætter hun, og vi har masser af opgaver. Vi syr dragter til mange forskellige lejligheder og laver alt muligt andet med vores elever. Det var været en stor succes med den nye linje, og når vi kommer over i helt nyrenoverede lokaler forventer vi endnu større tilslutning. I øjeblikke går fem af skolens ca. 60 elever på linjen, med det skal nok blive mange flere siger Conni. Skolens leder Susanne Talbot føjer til, at der åbner sig helt nye muligheder med en Mode og Design linje, fordi vi så kan lave helt nye samarbejder på tværs af værkstederne som f.eks. her op til karnevallet, siger hun. Ud over Mode og Design, har vi træ, metal og grafisk værksted, køkken og en kunsthåndværker linje slutter hun med at konstatere.

Ordet er dit
CAPTCHA
Vi har brug for din hjælp til at forhindre spam, det eneste du skal gøre er at sætte flueben ved "Jeg er ikke en robot"