Karensmindeskolens konfirmander fortsatte festen i København

Onsdag, 12/05/2010 11:22

STØVRING: 70 glade konfirmander fra Karensmindeskolen indtog mandag morgen Olesens Bussers dobbeltdækker for at fejre ”Blå mandag” i København. I hovedstaden skulle de, lige som mange andre konfirmander, fejre og nyde dagen i Tivoli.
Netop ankommet til Tivoli, fik konfirmanderne straks indløst turbåndet for få minutter senere, at kunne skrige højt og inderligt på nedturen i ”Frit Fald”, eller hænge med hovedet ned af i ”Dæmonen”. Men det var ikke kun forlystelserne, der tiltrak. Forretningen med briller og solbriller måtte næsten melde alt udsolgt inden dagens afslutning.
Tirsdag blev der tid til nogle timer på strøget inden turen gik mod Roskilde Domkirke og mætte af oplevelserne i København blev domkirken en smuk afrunding af to gode og festlige dage.
Med sig havde børnene bl.a. deres præst, Ellen Balle Christensen og hun fortæller, at det efterhånden er blevet en tradition, at kirkerne i Støvring, Sørup og Gravlev arrangerer ”Blå mandag” for Karensmindeskolens konfirmander. - Det er sådan en dejlig og festlig måde at afslutte forløbet med konfirmanderne på, smiler hun og fortsætter: - Og når alle konfirmander har lyst til at deltage, bliver det endnu sjovere at lave et arrangement som dette. Som repræsentant for skolen deltog viceskoleinspektør Jette Poulsen.

Ordet er dit
CAPTCHA
Vi har brug for din hjælp til at forhindre spam, det eneste du skal gøre er at sætte flueben ved "Jeg er ikke en robot"