Kan ikke lade være med at være samler

STORVORDE: Han har indtil flere domiciler rundt om med antikviteter og gamle ting af enhver tænkelig art.
Evard Johannessen hedder han, og vi traf ham på en af lokaliteterne, hvor han med stor iver fremviste noget af sin samling – eller samlinger må det hedde – fordi interesseområdet spreder sig så vidt, at man næppe vil tro det.
Vi var usikker på stavemåden og måtte have gentaget, at han hedder Evard Johannessen. Der kan være blandet svenske aner ind i navnet, idet en svenskfødt kvinde i familien engang døde i barselsseng. Og hvis der er nogle der kan fremvise antikviteter, eller ”loppis”, som det også kaldes på modersmålet, så er det svenskerne. Men vi er ret sikre på, at selv rutinerede folk på området vil føle sig vildt imponerede over Johannessens samlinger, der faktisk har museums status. Sådan var særligt fotografens holdning, og hun har ellers en omfangsrig erfaring med svenske loppis.

Er født på Fyn
Den 78-årige samler er født i Odense, hvor familien boede på Albani Torv midt i byen. ”Jeg græder næsten, når jeg tænker på, hvordan det ser ud i dag” fortæller Evard og hans fynske lader sig aldrig helt fornægte.
Han blev uddannet smed og kom til DSB i Fredericia, hvor han var på ”udrykningsholdet”. Byen har altid været et DSB knudepunkt og herfra tog Evard og sjakket rundt i landet og reparerede togskinnerne. Han var også i Sverige i en periode som svejser og endte derefter i Struer.
Ungersvenden Evard havde ofte sin gang i Ringkøbing og fik et godt øje til en jomfru hos den lokale bager. Og det var gengældt, så Karen som hun hed, blev gift med Evard. Og det holdt indtil for 16 år siden, da Karen døde.

Fra vestjylland til nord
I 1966 flytte Karen og Evard til Aalborg, hvor han blev sjakbejs for et skinnehold. Efter et par blodpropper midt i 80’erne gik Evard Johannessen på pension.
Fra barns ben har Evard været samler om en hals. Hans første kup var et krokodilleskind og han var også glad for våben – til fredelige formål. Bue og pil var i ungdommen noget af det første, der blev samlet. Og efter pensionen var der nu tid til for alvor at arbejde videre med den store interesse.
Evard Johannessen har gennem mange år været en flittig og snu gæst på aktioner. Han har næse for det rigtige og prisen: Den har han bestemt inden han byder. Bliver han overbudt går genstanden til en anden. Heldig og dygtig må man sige, at han har været.

Charlottenborg malerier
Evard har selv malet og også udstillet. I hans samling i dag af købte malerier er der mere end 500. Flere af dem er af Charlottenborg-udstillere. Bl.a. Alfred Larsen og Aage Strand, sidstnævnte med flere malerier fra 1910.
Møbler af sjælden art kan også fremvises af en oplagt vært, der klart brænder for sine samlinger. Vi så en kiste fra 1771, lavet af Jacob Mohr, der stammer fra Island.
Vi kunne blive ved: En større samling af meget gamle våben, platter, krukker, vaser, glaskunst og figurer, nogle i legemsstørrelse. En væg fyldt med fremmedartede masker, sofaer og stole. Det eneste vi ikke kunne få øje på var ”skrammel”. På bogsiden så vi indbundne årgange fra 30’erne af ill. Familie Journal, 17 bibler og gamle opslagsværk. Flere af dem tungere en ti mursten.
Med en ”ræv bag øret” og glimt i øjet fortalte Evard Johannessen og lidt om teknik og taktik ved at gå på auktioner. Men køb aldrig noget, du ikke selv kan lide. Og der er ikke én ting her, jeg ikke holder af, sluttede Evard Johannesen og bød på en øl, inden vi takkede af.
Evard er fornylig udtrådt af kunstforeningen GLAMs bestyrelse, hvor han var kasserer.