Kære Keld Jørgensen
Tirsdag, 27/04/2010 14:36
Tak for dit brev om Rebild Kommunes brug af eksterne konsulenter. Når det har taget noget tid for mig at skrive et svar, skyldes det, at vi har brugt en del timer i den kommunale administration til at skaffe oplysningerne, der kan belyse spørgsmålet.
Du spørger:
1) Til hvilke opgaver bruger RK eksterne konsulenter?
2) Hvor meget økonomi bruger Rebild Kommune på ekstern konsulent honorar om året alt inkl.?
3) Hvordan kan de være, at det ikke er Rebild Kommunes ansatte, som påtager sig denne opgave?
Du skriver også, at udgifterne til konsulenter har været stærkt stigende i de seneste år. Det kan jeg hverken af- eller bekræfte. Jeg har nemlig for at begrænse de ansattes tidsforbrug kun undersøgt udgifter til konsulenter i 2009. Men generelt kan jeg sige, at stor kommunal anlægsaktivitet medfører, at der bruges mange konsulenter, fordi vi ikke selv har ekspertisen. Rebild Kommune fremrykker i år nogle større an-lægsprojekter for at sætte gang i beskæftigelsen. Også det vil medføre større brug af konsulenter.
Nu til dine konkrete spørgsmål. Det korte svar er, at eksterne konsulenter bruges til at løse de opgaver, hvor kommunen ikke selv råder over den nødvendige ekspertise og kompetence. Det kan i undtagelsestilfælde skyldes, at kommunen på et givet tidspunkt simpelthen ikke kan tiltrække den nødvendige arbejdskraft. Her kan nævnes, at Miljøafdelingen i 2009 ikke selv kunne skaffe ressourcer til at løse opgaver på vandløbsområdet og til at behandle landbrugsgodkendelser. Oftest bruges ekstern ekspertise til at løse afgrænsede opgaver, hvortil det ikke giver mening at fastansætte folk. Det vil typisk være byggemodninger, trafikprojekter, kompetenceprojekter og frem for alt bygnings- og renoveringsopgaver. Og i den sammenhæng kan jeg kun beklage, at der i 2009 blev udbetalt små 3 mio. kr. til arkitektfirmaet Cubo for projekteringen af det kulturhus i Støvring, som byrådet skrinlagde sidste år.
Desværre kan jeg ikke give et præcist svar på, hvad det samlede forbrug af eksterne konsulenter var i 2009. I runde tal er der brugt ca. 15 mio. kr., men beløbet skal tages med forbehold. Vores økonomisystem giver ikke mulighed for at levere en samlet opgørelse ved tryk på en tast. I sidste ende er det også et fortolkningsspørgsmål, hvad der kategoriseres som konsulentydelser. Vi har brugt en bred definition, som i 2009 også indbefattede diverse advokathonorarer, lov-pligtige udbud og hjælp til sortering af arkivet i den tidl. Nørager Kommune og efterfølgende opbevaring på Landsarkivet i Viborg.
Ordet er dit