Jutlander Bank hjælper nystartet bokseklub

Fredag, 12/02/2016 11:27

Efter nogle år uden mulighed for at gå til boksning i Løgstør er Løgstør Bokseklub nu genopstået som en afdeling under Løgstør Gymnastikforening. 
Der oprettes foreløbigt ét hold og der trænes traditionel boksetræning, skyggeboksning, træning på sandsække osv. Der lægges vægt på den traditionelleboksnings dyder med træning, god kammeratskab og disciplin. 
- Det er dyrt at starte en klub op helt fra bunden. Der skal jo købes redskaber og meget andet, men vi synes projektet er meget spændende, forklarer Lene Bjerre fra Jutlander Bank, og fortsætter:  Derfor har Jutlander Banks gavefond givet 7.500 kr. til indkøb af sandsække, boksehjelme og meget mere, så klubben kan komme godt i gang.
I første omgang er det tanken, at boksningen skal være et motionsidræt, men klubben er bestemt åben over for, at der på sigt også skal trænes til rigtige boksekampe. 
Ordet er dit
CAPTCHA
Vi har brug for din hjælp til at forhindre spam, det eneste du skal gøre er at sætte flueben ved "Jeg er ikke en robot"