Jubilæumstegn til fire gardere

Af Torsten Hansen, Mandag, 17/12/2018 15:55

AARS: Himmerlands Garderforening uddelte jubilæumstegn til fire medlemmer, da foreningen holdt generalforsamling nr. 104. Det foregik på Restaurant Messen i Aars.

De fire gardere der fik jubilæumstegn var Leif Petersen, 25 års tegn, Erling Lynderup Jensen, 40 års tegn, Ole Kærgaard, 40 års tegn, og Arne Mathiasen, 25 års tegn.