Jazzklubbens medlemmer var ude at køre med â€The A Trainâ€
Onsdag, 07/04/2010 09:15
STØVRING: Næsten 70 tilhørere var på plads omkring Stubhusets nye runde borde torsdag den 25. marts, da â€Jazz i Støvring†afholdt sin koncert. Her indledte Villy Moesgaard’s kvartet en intens jazzaften med Errol Garner klassikeren â€Mistyâ€, men i et stærkt øget tempo i forhold til originalen og kvartetten fortsatte med swingende musik fra det Amerikanske musikkatalog, når det er bedst. Den ene jazzperle efter den anden blev sat på snoren. De mange tilhørere fik både bossa nova og ballader.
Villy Moesgaard spillede på sin tenorsaxofon lige op med de bedste danske saxofonister, bl. a. i numret Old Folks hvor tankerne blev henledt på Ben Websters sørgmodige fortolkning, men inspirationen af Dexter Gordon og Johnny Hodges skinnede klart igennem i aftenens forløb, bl.a. i numrene “A´int Miss Be Heaven†og “Do You Know What It Means To Miss New Orleansâ€, noget der var ved at blive aktuelt for få år siden og vi var også ude at køre i New York, hvor vi steg på †The A Trainâ€. I dette nummer markerede en af kvartettens medlemmer sig kraftigt, nemlig Jens Nørholm på piano, ja vi troede en overgang at det var Duke Ellington der spillede. Jens Nørholm blev Jambassedør i Nordjylland i 1993 i en alder af kun 26 år og talentet har bestemt udviklet sig til at blive en fantastisk pianist, der er med til at give kvartetten sin internationale sound. Inden afslutningen af andet sæt var det I Skovens dybe stille ro der blev fremført med ynde og elegance på piano og med Karsten Kyhn Hansen på kontrabas med Frank Erik Sørensen med whispers på sine trommer på sådan en måde at tankerne blev ledt hen på tidligere store indspilninger og da Villy Moesgaard afrundede numret på sin saxofon var stemningen virkelig, som inde i den stille indre skov. Publikum var tryllebundet.
Da aftenen var ved at slutte tog Villy Moesgaard sin altsaxofon frem for at give nummeret “I Can Give You Anything But Loveâ€. Det var et fantastisk arrangement og lungerne blev tømt for al den luft der var tilstede.
Aftenen sluttede først langt efter kl. 23.00 med Billy Holliday numret Loverman.
Det var en jazzaften der kom helt derind, hvor følelserne hos den til tider fuldstædige stille, intense lyttende forsamling blev påvirket og husket. Alle fire musikere har en stor andel i den hyldest der blev udtrykt da de sidste toner havde lagt sig i Stubhuset.쇓
Ordet er dit