Indvielse af Rold Skov MTB klubhus

Onsdag, 02/06/2010 10:34

Mountainbikeklubben Rold Skov MTB holder åbent hus lørdag den 5. juni, hvor klubbens nye  klubhus indvies af borgmester Anny Winther. Der vil derfor denne dag være masser af aktiviteter. Her kan man bl.a. få en gratis, uforpligtende prøvelektion samt rundvisning på skovens grusveje og MTB-spor. Man kan se kunst i skoven, levende værksted under det store bøgetræ, og aktiviteter for børn.
Der vil hele dagen være folk fra klubben tilstede, som kan uddybe mulighederne for træning og udstyr. Har man allerede mærket suset på en mountainbike, er man naturligvis også velkommen. Dagen er for alle, der vil køre i skoven uanset køn og alder, trænet eller utrænet - med andre ord “alle kan være med”.
Rold Skov MTB glæder sig til at at vise de nye, flotte faciliteter frem, i den flotte bøgeskov.
Rold Skov MTB er en ny klub, der startede december 2008. Klubben har på et år ca. 80 medlemmer, hvor der er mulighed for at træne på et af fem hold: Dame-, ungdoms-, motion-1, motion-2 samt elite.
Hver søndag køres en social tur, hvor alle kan være med en tur rundt i skove eller ned til søerne.
Rold Skov MTB har både motionsryttere og eliteryttere -  hvor af syv kører i super-
ligaen og to kørere er med i top-10 i Shimanoligaen (superligaen inden for Mountainbike i Danmark)
Rold Skov MTB er en aktiv klub, der har vision om, at det skal være: Sejt, sjovt, socialt og sundt.
Klubben deltager aktivt inden for løb, hvor man er medarrangør af en vinter-cup på 4-5 løb i løbet af vinteren/foråret og Giant24Race – et 24-timers løb hvert år i midten maj måned.
Klubben står selv for et 12-timers løb den 26. juni 2010, der primært henvender sig til motionister samt firmahold.

Ordet er dit
CAPTCHA
Vi har brug for din hjælp til at forhindre spam, det eneste du skal gøre er at sætte flueben ved "Jeg er ikke en robot"