Indvielse af flot og moderne Volsted Forsamlingshus

Tirsdag, 15/03/2016 12:58

VOLSTED: Onsdag den 9. marts inviterede Volsted & Omegns Borgerforening alle interesserede til (gen)indvielse af Volsted Forsamlingshus og var samtidig vært for en forfriskning og lidt mundgodt.
Forsamlingshuset har gennemgået en omfattende renovering, med nedrivning og genopbygning af nyt køkken, etablering af tre nye toiletter, heraf et handicaptoilet og etablering af ny varmepumpe. Desuden er hele huset nymalet, således at Volsted nu har et moderne og velfungerende forsamlingshus til glæde og gavn for alle borgere i Volsted og omegn.
Byrådsmedlem og Rådmand for Sundheds og Kulturforvaltningen i Aalborg Kommune, Mads Duedal, klippede det råde bånd og holdt en kort tale. Herefter var der en kort orientering fra borgerforeningen og naturligvis rundvisning i det nye hus.
Rigtig mange var mødt op i dagens festlige anledning og de mange frivillige, der har givet en stor hånd med renoveringen fik en ekstra stor klapsalve med på vejen.

Ordet er dit
CAPTCHA
Vi har brug for din hjælp til at forhindre spam, det eneste du skal gøre er at sætte flueben ved "Jeg er ikke en robot"