Indlandsis ved Sebbersund...?

Onsdag, 24/03/2010 01:17

Skulle man tro billedet med store ismasser, var det nærliggende at tro, at der ved Sebbersund er skabt et område med indlandsis.
Det er på en måde også tilfældet, idet kombinationen af stærk blæst og tøbrud har betydet, at vinterens is på Limfjorden stort set er brudt op overalt. Blæsten presser på store isflager, der så kommer i drift og visse steder skubbes op på land. Her skruer isen så op i kæmpemæssige bunker, i op til flere meters højde.
Ved rastepladsen, umiddelbart øst for Sebbersundbroen ser man således disse isskruninger, men skuer man ud over Sebbersund og Nibe Bredninger, vil man flere steder på bl.a. Klosterholm, også kunne se »hvide pletter«, der er tilsvarende isskruninger.
De lokale isskruninger har ikke været til fare for omgivelserne, men der er eksempler på, at sådanne skruninger kan ødelægge alt på sin vej, da der fra naturens side er tale om meget voldsomme kræfter der er på spil.

Ordet er dit
CAPTCHA
Vi har brug for din hjælp til at forhindre spam, det eneste du skal gøre er at sætte flueben ved "Jeg er ikke en robot"