Ikke flere partoutbilletter!!

Søndag, 25/04/2010 23:30

Over 2 måneder før årets Nibe Festival afvikles i den smukke Skalskov, kan vi nu meddele, at 2-, 3- og 4-dagesbilletterne er udsolgte. Det er aldrig sket før.  Jo, sidste år, men det var få dage før festivalen, siger talsmand for Nibe Festival Peter Møller Madsen.
Det er stadig muligt at købe dagsbilletter til henholdsvis onsdag, torsdag, fredag eller lørdag. Særligt lørdag er i et SÆRDELES begrænset antal, understreger Madsen.
En kæmpe sejr
At Nibe Festival d. 24. april kl. 22:35 måtte melde udsolgt, er et tydeligt bevis på, at festivalen, nu i den grad kan høste af, at der i mange år er arbejdet seriøst på nærmest at overstimulere gæsterne under de fire fede dage med musik, miljø og mennesker.
Det har været et langt sejt træk, men også det hele værd. Vi vil selvfede den lidt og understrege, at succesen ikke er hevet i hus på en billig baggrund.
En festival venter
Med det flotte forsalg, så er vi ikke i tvivl om, at der venter os en superfed festival. Det bliver helt sikkert for udsolgte huse, for der er som sagt kun et begrænset antal dagsbilletter tilbage.
Efter den hårde vinter, så springer Skalskoven ud i disse dage, og dokumenterer allerede nu, at festivalens rammer er ufatteligt smukke.
Nu skal vi så bare lige have landet det sidste hovednavn og lukket de to huller på Blå Scene. Vi knokler på sagen, men er tålmodige – og seriøse.
Herefter kan de mange tusinde bare komme an. I skal få en helt fantastisk oplevelse under festivaldagene i Nibe, slutter festivallederen.

Ordet er dit
CAPTCHA
Vi har brug for din hjælp til at forhindre spam, det eneste du skal gøre er at sætte flueben ved "Jeg er ikke en robot"