Hvem skal have Erhvervsprisen 2016?

Tirsdag, 16/02/2016 17:43

Erhvervsprisen uddeles for ottende gang i sin nuværende form. Prisen gik i fjor til Time Export A/S i Farsø.

 

Borgerne indstiller kandidaterne.

Traditionen tro vil det være borgerne, der indstiller kandidaterne til Erhvervsprisen. Og derfor opfordrer Farsø Erhvervsråd alle frem indtil den 4. marts, om at komme med et begrundet bud på, hvem der har fortjent Erhvervsprisen.

Erhvervsprisen er en påskønnelse af de virksomheder, der har gjort en stor indsats for at fremme erhvervsudviklingen indenfor det geografiske område, der svarer til den tidligere Farsø kommune.

 

Bestyrelsen på svær opgave.

Farsø Erhvervsråds bestyrelse vil efter fristens udløb mødes og gennemgå de forhåbentlige mange indstillinger og derefter stå overfor den svære opgave, at udpege den endelige prismodtager af Erhvervsprisen 2016 blandt de indkomne forslag.

Erhvervsprisen afløste i 2008 den tidligere initiativpris, som blev uddelt hvert år i perioden fra 1976 til 2006.

Ordet er dit
CAPTCHA
Vi har brug for din hjælp til at forhindre spam, det eneste du skal gøre er at sætte flueben ved "Jeg er ikke en robot"