Hvad skal Nibe med et samråd?

torsdag indbudt til et møde, som endeligt skal klarlægge den lokale interesse for at oprette et samråd i Nibe by.
Et samråd er et samarbejdsorgan, som i form af en paraply-organisation for borgere, institutioner og foreninger kan danne talerør for disse overfor Aalborg Kommune. Samrådet skal ud over at kunne være talerør, også kunne varetage forskellige lokalt geografiske interesser samt sikre udvikling af lokale aktiviteter. Samrådet får for tiden et årligt beløb til rådighed fra Aalborg kommune, til at opretholde sin drift, til aktiviteter eller hvad man ønsker.
 
I Nibe Avis’ spalter var der for knap et år siden en kort debat om, hvorvidt det vil være formålstjenligt at oprette et samråd i Nibe by. Denne debat førte ikke til nogen entydig konklusion om evt. dannelse af et samråd, men fra de debatterende personer var der på intet tidspunkt nogen tvivl om, at de lokale meningsudvekslinger og den lokale »ildkraft«, efter kommunesammenlægningen pr. 1. januar 2007 helt eller delvist er »gået død«.
 
En række landsbyer og mindre samfund i den tidligere Nibe Kommune har allerede oprettet sådanne samråd, og i de tidligere Hals og Sejlflod Kommuner er der ligeledes oprettet nye samråd, efter den i Aalborg Kommune anerkendte model. Der findes således omkring 50 oprettede samråd i den nuværende Aalborg Kommune.

I vinter havde Nibe Bibliotek så fået opgaven at undersøge interessen lokalt i Nibe by, og man indbød her en halv snes personer, der dels havde ytret sig i debatten, dels en række lokale foreninger og interesseorganisationer, og dels nogle lokale politikere.
Det blev på dette møde konkluderet, at der ikke var nogen som helst god grund til ikke at arbejde videre med en dannelse af et samråd – eller i det mindste give det en chance i et større forum. Og det er nu denne chance der bydes ind til ved mødet torsdag på Nibe Bibliotek.
 
Fortalere for dannelse af et samråd vil hævde, at man her vil have et forum til at tage sig af konkrete forslag og ad denne vej dels få klarlagt den lokale interesse for et givent forslag, og man vil efterfølgende kunne markedsføre sine prioriterede forslag for de rette kanaler i Aalborg Kommune.
Fordelen ved at lade et samråd – paraplyorganisationen med en række valgte personer – prioritere og fremsende forslag vil være, at der på denne måde er et bredt fundament og en formentligt repræsentativt udsnit af befolkningen / foreninger / institutioner, som står bag.
 
Kritikere af en samråds-dannelse vil kunne hævde, at Aalborg Kommune / udvalg / politikere i et samråd har et debatforum, som man kan »høre« i givne sager hvor det er belejligt, men de selvsamme udvalg / politikere har ikke nogen pligt til hverken at lade givne lokale spørgsmål forelægge for samrådet, endsige følge stemningen i samrådet, når der senere evt. skal stemmes om et givent forslag. På den måde kan et samråd blive en »sovepude«, der blot producerer en masse ord og papir, men som endegyldigt ikke har nogen magt.

Et ganske centralt element i dialogen mellem Aalborg Kommune og et samråd er, at de lokale samråd for tiden ikke har nogen høringsret, dvs. at visse bestemte, lokalt betingede forslag absolut skal høres via det lokale samråd.
 
Nibe Avis har i  anledning af mødet og emnet forelagt for samtlige de lokale byrådskandidater, som for tiden er kendt opstillet til byrådsvalget i no­vember i år, om man vil gå ind for at etablere en sådan hø­ringsret. Det er ikke lykkedes at få svar fra alle, men et ud­snit af kandidaterne har svaret.

Vort spørgsmål lød:
Vil du som byrådsmedlem / -kandidat gå ind for, at der indføres en egentlig høringsret for de lokale samråd, i bestemte typer sager med lokalt tilsnit?
 
Mads Sølver Pedersen (V):
Nej  Det vil jeg ikke, fordi.
Jeg har igennem de sidste par år været i kontakt med mange af de samråd som sidder rundt omkring , og de er organiseret meget forskelligt, og ikke alle er lige godt sammensat.  Derfor vil det være betænkeligt at ligge en egentlig høringsret ud til dem med den nuværende organisering.
Men jeg syntes at ideen med at der er et samråd i Nibe, hvor kommunen kan henvende sig, når den skal bruge et godt råd, er en glimrende ide. Dermed skaber man en indgang til området og sikrer sig, at der ikke sidder nogle interessenter som ikke bliver hørt.
 
Ole N. Pedersen (V):
Hertil vil jeg umiddelbart sige ja. Der er mange spørgsmål i.f.t. form af og sammmensætning af rådet som er interresante - jeg ser frem til mødet.
 
Jesper Have (C):
Aalborg Kommune bør tilstræbe så stor åbenhed i sine beslutningsprocesser som muligt. Samrådene bør underrettes om igangværende sager i samrådets interesseområde, således at de lokale samråd har mulighed for at reagere og deltage i den almindelige debat. For mig er det væsentlige ved et samråd ikke, at der er en formel høringsret – det vigtige er, at Byrådet behandler henvendelser fra samrådene seriøst, hvis samrådene skal opleves som værdifulde.
 
Peter Ross Jakobsen (C):
Det er ikke lige det spørgsmål, som jeg til dato har brugt mest tid på, men mit svar må være et nej med visse forbehold. Erfaringsmæssigt mener jeg ikke, at en egentlig høringsret giver de rettigheder, som de berørte parter forventer, hvilket kan give en del skuffelser. Jeg mener også, at vi skal passe på ikke at genindføre en form for sogneråd. Derudover mener jeg, at der naturligvis  skal lyttes til samrådene omkring forhold, der vedrører dem ligesom der skal lyttes til borgerne i al almindelighed.
 
Karsten Andersen (S):
Jeg kan gå ind for oprettelse af et samråd under forudsætning af at et samråd ikke skal bruges til at profilere personer eller politiske synspunkter. Et samråd skal efter min opfattelse være demokratisk og bredt sammensat. Det må ikke forfalde til »sognerådspolitik«.
Angående en høringsret kan jeg som udgangspunkt ikke have nogen invendinger imod det, men blot sætte spørgsmålstegn ved værdien af den.
 
Elin Møller (S):
Min holdning er at samråd bør have høringsret i lokale sager, men også ret til ikke at give et høringssvar når der ikke er bred tilslutning til et svar.
 
Kenneth Kuur Sørensen (S):
Jeg mener i princippet at alle sager med lokal intresse burde sendes i høring. Det vil være med til, at skabe en lokale debat omkring lokalområdets udvikling.  Jeg synes vil skulle starte med en forsøgsordning vedr. fx. lokalplaner og miljø-sager.