Hot Sommer i bedste Country-Western stil

Onsdag, 21/07/2010 22:40

I aften runder Farsø Handelsstandsforening juli måneds Hot Sommer aktiviteter af med en Country Western Night.
Ud over, at der vil blive skudt med skarpt med gode tilbud i butikkerne, der lige nu holder udsalg, skal der naturligvis også skeles til kæmpe termometret på Store Torv, der mandag morgen kl. 9.00 afgør hvilken rabat, der gives på udvalgte varer i butikkerne.
Rabatten gives 12 timer frem, og dermed er der også god tid til at kigge nærmere på Country Western Night.
By-Night starter kl. 17.00 og Store Torv vil ose af stemning ”from over there”. Cowboyheste, en ustyrlig rodeotyr, Mr. Boom og adskillige cowboystøvler med dans i, er hvad der er at finde på byens centrale torv, sammen med udendørsservering i westernsk stil og indbudte bagagerumssælgere, der gerne slår en god handel af.   
I Farsø Rådhuscenter vil man finde sheriffen selv, nemlig Sherif Haps, der vil underholde børn og barnlige sjæle                           

Ordet er dit
CAPTCHA
Vi har brug for din hjælp til at forhindre spam, det eneste du skal gøre er at sætte flueben ved "Jeg er ikke en robot"