Historisk oprykning til Bislev-Nibe Badminton

Onsdag, 17/03/2010 00:05

For første gang i BNB´s historie er førsteholdet rykket op i Jyllandsserien. 
I weekenden spillede Serie 1 holdkamp mod Hjørring, som med en sejr på 9-4 til Bislev-Nibe Badmintonklub, kunne sikre sig oprykningen til Jyllandsserien. Som resultatet også viser, blev det en overbevisende sejr. Kæmpes hårdt, måtte der dog i 2. herresingle, som blev spillet af Thomas Pedersen. Efter en tæt kamp, med cifrene 21/10, 17/21, 21/17 kom sejren i hus. Ligeledes måtte 2. damesingle, spillet af Annika Stevns Christiansen, i en hård tre-sæts-kamp. Knap så godt endte det dog her. Med cifrene 16/21, 21/16, 21/15 måtte sejren gå til Hjørring. En stor ros skal der lyde til herrespillerne, som i alt kun tabte 2 herrekampe i dagens match. Deraf den ene, 3. herredouble spillet af Thomas Kreutz og Jan Nielsen, som måtte stoppe kampen grundet en skadet Thomas Kreutz. Den anden var 1. herredouble, spillet af Thomas Pedersen og Claus Holm, som tabte, i en tæt kamp, med cifrene 21/19, 21/19.

Ordet er dit
CAPTCHA
Vi har brug for din hjælp til at forhindre spam, det eneste du skal gøre er at sætte flueben ved "Jeg er ikke en robot"