Himmerland beholder Made in Denmark i 2020

Af Ture Damtoft, Søndag, 26/05/2019 12:37

GOLF: Søndag meldte promoter Flemmning Astrup ud, at golfturneringen Made in Denmark bliver i Himmerland, når den afvikles igen i 2020.

- Vi tager en tur mere på hjemmebane den 21. til 24. maj 2020. Fårhåbentlig med tre-fire graders varmere vejr end i år, sagde Flemming Astrup til et talstærkt pressekorps på Himmerland Golf & Spa Resort.

Vejr og især vind har lagt en lille dæmper på tilskuertallet til 2019 udgaven. Arrangørerne havde regnet med 70-80.000 tilskuere, men det endelige tal forventes at ligge omkring de 68.000 tilskuere.

- Vi har haft det næstbedste billetsalg siden 2014, men vi har en del uindløste billetter. Stemningen er der, og folk har det hyggeligt, men vejret koster, sagde Flemming Astrup.

Han efterlyser flere sponsorer og større sponsorater fra f.eks kommunen, regionen og ikke mindst private selskaber. Det sidste har borgmester Per Bach Laursen hjulpet lidt med til.

- Det er en kæmpe forløsning, at det fortsætter i Vesthimmerlands Kommune. Den langsigtede effekt er stor, og Vesthimmerland har støttet med lige godt to millioner kroner og har fundet muligheder for private sponsorater, som Thomas har arbejdet videre med, sagde Per Bach Laursen, og blev suppleret af sales manager Thomas Nielsen.

- Vi har tegnet sponsorater med en stor virksomehd for tre år og arbejder på et par andre sponsorater også. Det gør klart arbejdet med sponsorater nemmere, når vi allerede nu kan sige med sikkerhed, at det også bliver i Himmerland næste år, siger Thomas Nielsen.

Kommentarer
vagn andersen

ingen tilskud----kun brugerbetaling

Ordet er dit
CAPTCHA
Vi har brug for din hjælp til at forhindre spam, det eneste du skal gøre er at sætte flueben ved "Jeg er ikke en robot"