Hektiske dage hos Støvring Maskinforretning

Onsdag, 17/03/2010 11:08

STØVRING: Fredag og lørdag havde Støvring Maskinforretning inviteret til åbent hus arrangement med et væld af gode tilbud, spændende stande og en stor flot maskinudstilling.
Begge dage bød Støvring Maskinforretning de mange besøgende på lidt godt til ganen og mens far og mor kunne se på de mange spændende stande og maskiner, kunne børnene more sig med en række spændende aktiviteter, idet der blandt andet var opstillet et børnehjørne med kreativt legetøj fra Play Mais og en spændende skattejagt rundt i butikken.
De mange kunder kunne også møde Beredskabet Mariagerfjord og Preben Pals-gaard, der skar sjove, spæn-dende og flotte figurer i træstammer med motorsav, hvilket imponerede mange. Lørdag var der besøg af Hundesalonen ”Nu Form”, hvor der var gratis klipning af hundenegle.
Der var naturligvis også mulighed for at besøge en af de mange stande fra bl.a. Alto-Nilfisk, Grene Arbejdstøj, Jonsered, Sika, og Kärcher og krise eller ej, så havde maskinsælgerne i salgsstanden utrolig travlt og mange af de besøgende benyttede da også chancen for at gøre en god handel.
Alt i alt i et par forrygende dage med masser af aktiviteter for hele familien og ikke mindst en god og hyggelig stemning.
Ordet er dit
CAPTCHA
Vi har brug for din hjælp til at forhindre spam, det eneste du skal gøre er at sætte flueben ved "Jeg er ikke en robot"