Højt brag i Himmerlandsgade i Aars

Af Torsten Hansen, Fredag, 25/01/2019 09:24

AARS: Torsdag aften lød et højt brag i Himmerlandsgade. Eksplosionen satte tyverialarmen i gang hos guldsmed Hinrichsen i Aars.

Da politiet ankom, viste det sig, at der ikke var sket noget hos guldsmeden.

- Ved at gennemse overvågningsvideoer fra forretningen kunne vi se, at en bil kørte forbi butikken kl. 21.39. Fra bilen blev smidt en "bombe", sandsynligvis en krysantemumbombe. Bomben gik af med et stort brag, forklarer Simon Jacobsen, Nordjyllands Politi.

Det har ikke været muligt at aflæse nummerpladen på bilen.