Hårde toner i Kultur- og Messecenter Aars

Fredag, 29/01/2010 10:50

AARS: I dagene 12. - 14. februar bliver der knald på højtalerne i Kultur- og Messecenter Aars, når Rock Shock Festival løber af stabelen.
Selv om hovednavnene er Carpark North, SmaXone, Mads Langer, Mercenary og The Rumour Said Fire, er festivalens hovedfokus dog stadig centreret omkring upcoming bands, og arrangørerne er meget stolte over, at det allerede er begyndt at gå rigtig godt for nogle af de bands, de har booket til festivalen.,
Publikum kan blandt andet glæde sig til Terminal, hvis video til sangen ”Chasing Light” i dette øjeblik blivet pitchet for MTV USA.
Udvælgelseskomitéen var ikke i tvivl om den danske trios potentiale, og Terminal bliver som et af de få europæiske bands på indie-label i denne uge spillet for MTV’s øverste ledelse. Komitéen er sikker på, at Terminal med deres Muse-indspirerede trio-rock er et af de bands, vi vil komme til at høre meget mere fra i fremtiden.
Bandet Star*Rats vandt publikumsprisen ”The Jack” for Årets ´Livenavn 2009 til Danish Metal Awards, så man glæder sig meget til at præsentere Årets Livenavn i Aars.
Joey Groon er måske ukendt navn i manges ører, men en absolut meget talentfuld multiinstrumentalist, som iøvrigt startede eget pladeselskab som 16-årig. Joey Groon har de seneste uger ligget nr. 1 på Bandbase officielle liste og på rockhitlisten, hvor han blandt andet har holdt The Rumour Said Fire bag sig. Så det er helt sikkert også en mand, vi skal holde meget øje med i fremtiden.
SmaXone, der tæller medlemmer fra både Mnemic, Oktan og Mercenary, er vel det tætteste vi kommer på en supergruppe inden for metalgenren herhjemme.
Deres debut-album Regression er et af de mest anmelder-roste danske metal-albums, og man er glade for at kunne præsentere SmaXone, der ellers ikke har spillet live i Danmark i flere år.
Rock Shock Festival er den første danske festival der kan præsentere The Rumour Said Fire, som har haft godt med vind i sejlene, siden mn offentliggjorde dem.
The Balcony hitter fortsat, og samtidig vandt bandet prisen som Årets P3-talent til P3 Guld, hvor bandet også optrådte med The Balcony.
LA Prositutes er netop hjemvendt fra USA-turné, hvor de spillede alle de legendariske spillesteder; Viper Room, Whisky A Go Go osv. Artificial Brothers - vinder af Rocktoget på P4 er også med i Aars.
Derudover kan man præsentere svenske One Without, finske The Souls og danske Annasaid, hvor Rock Shock Festival bliver deres første job efter indspilningen af deres nye plade.

Ordet er dit
CAPTCHA
Vi har brug for din hjælp til at forhindre spam, det eneste du skal gøre er at sætte flueben ved "Jeg er ikke en robot"