Gymnastikgruppen Sirenerne

Onsdag, 30/06/2010 10:48

Det var et seværdigt program, gymnastikgruppen Sirenerne viste ved en lille hyggeaften, som var Sirenernes afslutning på sommergymnastikken, og hvor Sirenerne også havde inviteret DGI-Sommerdans fra Himmerland til at deltage og vise nogle af deres danse.
Danserne plejede ikke at slutte med opvisning, fortalte Lars Brøste fra DGI-dans/og musik. Det var heller ikke en egentlig opvisning, men de viste nogle spændende danse fra deres program, som alle fik lejlighed til at prøve senere, da der var lidt fællesdans på programmet.
Sirenerne har i sommersæsonen haft musikerne
Karin Skovmand, Else Schmidt og Kirsten Arup, som sammen kalder sig ”Pigernes Fornøjelse” som musikere. Og programmet var udarbejdet til tekst og toner af Benny Andersen.
Det har været meget spændende at arbejde med den sammenhæng, der op-står, når musikere og gymnaster arbejder direkte sammen, fortæller Sirenernes instruktører, Birgit Skovmand og Bente Knøsgaard.
Aftenen sluttede med kaffebord og fællessang. Alt i alt blev det en rigtig god aften. Nu holder Sirenerne en velfortjent sommerpause, og så er man klar igen midt i september til en ny vintersæson med et nyt, forhåbentlig spændende, program.

Ordet er dit
CAPTCHA
Vi har brug for din hjælp til at forhindre spam, det eneste du skal gøre er at sætte flueben ved "Jeg er ikke en robot"