Gymnaster har svært ved at få armene ned

Onsdag, 24/03/2010 09:31

AARS: Der var pladsmangel, da Aars Gymnastikforening afviklede Forårsopvisningen i Idrætscenter Østermarken i Aars.
Gymnastikforeningen kunne konstatere, at publikumstilstrømningen var enorm.
- Vi må erkende, at der faktisk var for lidt plads til alle i starten, fastslår formanden for Aars Gymnastikforening Niels Hald.
I alt kom der 770 voksne tilskuere. Dertil skal lægges børn og aktive gymnaster. I alt var der omkring 1300 i idrætscentret denne aften.
Især omkring indmarchen mærkede man den trange plads, men alt fungerede.
Aars Gymnastikforening er en af byens største foreninger, og de kan især bryste sig af, at 31 procent af medlemmerne er under 12 år.
- Det er meget positivt, når vi ser på fremtiden, kommer det fra den glade formand.
I løbet af aftenen fik publikum en flot opvisning at se, og de blev også vidner til, at to af Aars Gymnastikforenings medlemmer blev hædret med sølvnåle fra DGI.
Nålene blev uddelt til Gitte Møller, der er instruktør og deltager i udvalgsarbejde, og Solvejg Bigum, der sidder i bestyrelsen og derudover er instruktør for flere hold.
- Det blev en rigtig god aften, og det er svært at få armenen ned efter sådan en tilstrømning, indrømmer Niels Hald.

Ordet er dit
CAPTCHA
Vi har brug for din hjælp til at forhindre spam, det eneste du skal gøre er at sætte flueben ved "Jeg er ikke en robot"