Guldbæk Friskole i børnenes rekordbog

Onsdag, 02/06/2010 10:27

GULDBÆK: I ugen op til påskeferien gik en flok børn, fra Guldbæk friskoles SFO, igang med at lave en påskekylling. Det viste sig hurtigt, at kyllingen blev rigtig stor. Ja, faktisk så stor at der blev sendt en ansøgning, til børnenes rekordbog. Det kunne jo være at påskekyllingens højde på 205 cm., faktisk var danmarksrekord.
Påskekyllingen blev fremstillet af træ, trådhegn og pap-mache. Børnene gik meget op i arbejdet og blev hurtigt smurt ind, i både tapetklister og gul maling.
Børnenes anstrengelser var ikke forgæves, for ikke nok med at kyllingen var stor og flot, så var den også Danmarks højeste.
Nu har SFO’en modtaget et flot diplom og en plads i 2011-versionen af Børnenes rekordbog.

Ordet er dit
CAPTCHA
Vi har brug for din hjælp til at forhindre spam, det eneste du skal gøre er at sætte flueben ved "Jeg er ikke en robot"