To grønne flag vejrer på Kirketerpskolen

Onsdag, 23/06/2010 09:56

KIRKETERP: Når der vejrer to grønne flag på Kirketerp-skolens flagstang er det fordi, at både børnehaven Krudtuglen og skolen har gjort sig fortjent til hver sit flag.
I fredags var det skolen, der for tiende år fik tildelt flaget der symboliserer en opslået bog, en skoleelev og en buket af grønne emner. I år havde skolen arbejdet med emnet: affald.
Borgmester Anny Winther fremhævede ved overrækkelsen, den fantastiske kombination af naturlæring, hvor man både lærer og husker ved praktiske øvelser. - Jeg er ikke i tvivl om, at I elever fra Kirketerpskolen husker at slukke lyset, samle affald op og sortere det og lukker for vandhanen efter brug. I har gennem årene arbejdet med energi, vand, natur, økologi og affald, og der god grund til rose lærer og pedel på skolen, der sammen med elever har været skolens miljøråd.
Krudtuglen fik for et par uger siden sit grønne flag med solen, en regnfuld sky og tre små børn. I Krudtuglen havde de arbejdet med vand og vilde dyr. Børnehavebørnene havde set på både biller og pindsvineunger i buskadset, og besøgt en vandmølle og været på skovture.
I begge tilfælde er lavet en fin rapport der er sendt til godkendelse i Friluftsrådet. I børnehaven er afrapporteringen en bog med fine foto der giver gode erindringer om oplevelserne.

Ordet er dit
CAPTCHA
Vi har brug for din hjælp til at forhindre spam, det eneste du skal gøre er at sætte flueben ved "Jeg er ikke en robot"