Glad for nej til Arla-grund

Onsdag, 24/02/2010 11:01

I den radikale gruppe er vi meget tilfredse med, at det på byrådsmødet den 18. februar lykkedes at skabe et flertal mod køb af den såkaldte Arla-grund ved Løgstørvej i Aars.

Grunden har dels været kædet sammen med et nyt rådhus, dels har argumentet for købet været byudvikling.  Det er imidlertid meget tilfredsstillende, at det nye byråd i Vesthimmerlands Kommune valgte at afstå fra købet set ud fra den økonomiske situation kommunen befinder sig i.

Tiden er ikke til rådhusbyggeri, men til et solidt arbejde med at skabe en god og ordentlig  bopælskommune med bedst mulige kerneydelser til borgerne. Det vil sige, at vi naturligvis ikke skal ud og betale 500.000 kr. om året i renter og afdrag i forbindelse med et sådant køb. I stedet skal vi arbejde på at få et bedre økonomisk fodfæste, så vi eksempelvis kan tilbyde vores demente de dertil egnede demensboliger, så vi desuden har midler til en ordentlig ældrepleje med mindre bureaukrati og større tillid til den enkelte medarbejder.

Det nye byråds nej til Arla-grunden lover godt for det fremtidige samarbejde.

Ordet er dit
CAPTCHA
Vi har brug for din hjælp til at forhindre spam, det eneste du skal gøre er at sætte flueben ved "Jeg er ikke en robot"