Generalforsamling i AFS lokalforening

Onsdag, 24/03/2010 09:25

Med lyden af tyverialarmen, der gik i gang netop som AFS Lokalforening startede deres generalforsamling i torsdags - fik alle deltagerne en chokstart - heldigvis var der kun tale om overfølsom indgangsdør.
Efter valg af dirigent fortalte formanden om lokalforeningens aktiviteter i årets løb, og hvoraf blandt andet fremgik, at foreningen har haft stor glæde af Støvring Gymnasium, som har taget godt imod de unge udvekslingsstudenter, der har været på ophold i Støvring. De unge mennesker er blevet utrolig godt modtaget af både rektor, lærere og klassekammerater, hvilket har bevirket, at de har alle seks fået nye venner i Danmark, som de stadig har kontakt med.
Erik Overgård Nielsen fra AFS hovedkontor i København fortalte om foreningens arbejde generelt, og om nye tiltag - for eksempel alle de muligheder der er for unge og ældre for at komme ud i verden for kortere eller længere tid.
Foreningen går nu igang med at skaffe værtsfamilier til de seks unge mennesker mellem 15-18 år fra forskellige lande, der kommer til august for at tilbringe de næste 11 måneder i Danmark og skal være et nyt medlem af en familie her i området. 
Allerede nu er der tre unge fra henholdsvis Den Domikanske Republik, Tyskland og Frankrig, som næsten er sikret ophold her i lokalområdet. 
Endvidere vil foreningen i foråret arrangere et møde, hvor Hugo Andreasen (65 år)  - der i april vender hjem fra sit ophold i Tanzania med AFS - kommer og fortæller om sit ophold. Det har vist sig, at der er stor interesse fra folk, der er gået på efterløn, for at komme ud i verden og opleve
at man kan gøre en forskel ved frivilligt arbejde også
Ordet er dit
CAPTCHA
Vi har brug for din hjælp til at forhindre spam, det eneste du skal gøre er at sætte flueben ved "Jeg er ikke en robot"