Genbrugsbutik fejrede 25 år

Torsdag, 06/05/2010 02:04

Medarbejedere – såvel nuværende som tidligere – var mødt op til en festlig dag, hvor der både blev udvekslet minder og handlet – til fordel for Kirkens Korshærs sociale arbejde i Aalborg området.
Blandt deltagerne på jubilæumsdagen var fem medarbejdere, som gennem hhv. 15 og 25 år har lagt mange frivillige timer i bemandingen af genbrugsbutikken: 25 års jubilarerne: Krista Nielsen, Karen Jensen, Rita Larsen, og 15 års jubilarerne Emmy dahl og Gudrun Fristrup.
Forretningen modtog i dagens anledning en lang række gaver – herunder også kagemand, og der var besøg af dels korshærspræst Lena Bentsen, Korshærens genbrugskonsulent Peter Høyer Hansen og det tidligere præstepar i Bislev, Ingrid og Andreas Kristensen, som i 1984-85 stod bag oprettelse af Nibes første genbrugsbutik.

Ordet er dit
CAPTCHA
Vi har brug for din hjælp til at forhindre spam, det eneste du skal gøre er at sætte flueben ved "Jeg er ikke en robot"