Gammeldaws Torvedag i Nibe er populær som aldrig før

Søndag, 18/07/2010 00:45

Tiden var unægtelig skruet 100 år tilbage, da Nibe Handelsforenings årligt tilbagevendende Gammeldaws Torvedag på Nibe Torv, lørdag igen var en kendsgerning.

Allestedsnærværende tourguide og byhistoriefortæller m.m. Willy Kær var igen tovholderen, som for Nibe Handelsforening havde bragt alle aftaler på plads, og som også fik tid at  stå vagt i Nibe Turistforenings lille bod på Torvet.

Der var tænkt på både fornøjelser og det praktiske. De mange boder på Torvet – omkring 40, som faldbød alt, lige fra hjemmelavet is, ditto brød, øl fra byens eget bryghus, masser af frugt og grønt, friskrøgede fisk, blomster – til tøj, kunst, kunsthåndværk, og ellers et væld af morsomme indslag: Alt med baggrund i den gammeldaws tone og sjæl, med året 1910 som udgangspunkt.

Det musikalske islæt fandt man hos Nibe Harmonikaklub og Nibe Haandværkersangforening, som i dagens anledning var i »civilt«, dvs. mange var iklædt i forhold til hvert sig handværkerfag.

Børnene fandt sammen omkring den lille fårefold, hvor fire klappevenlige får fandt sig i alt, lige fra at blive fodret med forhånden værende hø, til at blive klappet og give en ridetur.

Nibes forretninger, de handlende fra Nibe Torvemarked, en lang række markedshandlende, gårdbutikker, kunsthåndværkere m.fl. satte den helt rigtige kulør på denne markedsdag i Nibe, hvor vejret i høj grad havde sin andel i succes’en.

Og publikum tog det hele til sig – incl. Torve Cafeens servering af grillstegt svinekam og de våde varer der hører sig til.

Og skulle det være en lille tur rundt i Nibe, var Niels Holger Fisker igen på plads med sit flotte hestespand, hvor Steen Mortensen var en flittig billettør og hjalp gæsterne ombord.

Årets udgave af Gammeldaws Torvedag viste således sit værd som lokal turist magnet, og måske vigtigst af alt: Det er et eftertragtet mødested for både byens egen befolkning og mange af områdets gæster fra sommerhuse og campingpladser m.m. Her kan man i en afslappet atmosfære få sig en sludder, og mange »løber lige på hinanden«, og det byttes erindringer i stor stil.

»Bagmanden« for det hele, Nibes lokale tourguide og byhistoriefortæller kunne da slet ikke få armene ned, da Nibe Avis mødte ham igen ved 12-tiden: – Der er da helt vildt, det her – og såvel publikum som de mange markedshandlende er tilfredse med arrangement, lød det fra  fortælleren, der allerede mandag, igen er vært for et hold turister og lokale, der ønsker en bustur rundt i lokalområdet.

Ordet er dit
CAPTCHA
Vi har brug for din hjælp til at forhindre spam, det eneste du skal gøre er at sætte flueben ved "Jeg er ikke en robot"