Gallafest på Bavnebakkeskolen

Onsdag, 10/02/2010 10:32

STØVRING: Fredag den 5. februar holdt elevrådet på Bavnebakkeskolen en stor gallafest for skolens 8. og 9. årgang. Deltagerne var i dagens anledning stilfuldt klædt på, og det var derfor en flok flotte, unge mennesker, der ankom til en oppyntet festsal.
Her ventede skolebestyrelsen, som var det praktiske personale denne aften, og efter en varm velkomst ved skoleleder Thomas Palstrøm blev der danset engelsk vals, en dans, eleverne tidligere har øvet netop med henblik på denne aften. 
Herefter blev der serveret en festmenu, bestående af 2 slags kød, pastasalat, kartoffelbåde, salat og flutes, herefter frugtkage med creme fraiche og flødeskum. 
Senere på aftenen blev de flotteste par kåret, og hæderen gik til Anne Boe og Anders Laulund, mens den flotteste festklædte pige blev Sofie Hald. Hos drengene gik titlen til Christoffer Høgh.
Efter kåringerne tog jukeboksen over, og de mange elever hyggede sig i hinandens selskab og der blev danset, grinet og snakket meget til et godt stykke efter midnat.
DS & HH.
Ordet er dit
CAPTCHA
Vi har brug for din hjælp til at forhindre spam, det eneste du skal gøre er at sætte flueben ved "Jeg er ikke en robot"