Frustreret borgmester taler om omfartsvejen

Af Ture Damtoft, Søndag, 31/03/2019 11:51

AARS: Det var alvor, det var der ingen tvivl om. Da borgmester Per Bach Laursen (V) tog ordet på byrådsmødet under debatten om de mange millioner kroner ekstra til omfartsvejen syd for Aars.

Kritikken af ledelsen af projektet, som har krævet ekstrabevillinger for næsten 25 millioner kroner, havde været skarp, udtalt og gentaget næsten ad infinitum hele partirækken rundt.

Det fik borgmesteren til at sige, at han havde valgt det forkerte byråd, hvis ikke der var tillid til ledelsen i kommunen.

Han indrømmer blankt, at der er begået flere og store fejl i det lange forløb med omfartsvejen - og han indrømmer også, at det har været et frustrerende forløb.

- Det, jeg er frustreret over, er mangelen på de 25 millioner kroner. Fra min stol er det det, der er frustrerende. Det er udmærket, at nogen vil have en undersøgelse, men jeg sidder lige midt i førerbunkeren, hvor den her sag har været på tale næsten dagligt, siger Per Bach Laursen.

Læs meget mere i Aars Avis onsdag...

Kommentarer
Kim Arvedlund

Der er kun én ting at gøre - man vil ikke lave en undersøgelse for at placere et ansvar - ergo så må borgmester og kommunaldirektør stå for det henholdsvis det politiske og økonomiske ansvar og gå af!!
Længere er historien vel ikke - det var sket for længst i et privat firma - men ikke i Vesthimmerlands kommune - her "passer" vi på hinanden i både som lokal politiker og vores embedsværk - så her sker ingen fyringer- vi sender bare regningen videre til ældre og handicappet i kommunen - og fylder kommunen kassen op med lånte penge - velkommen til Luksus fælden!!

Ordet er dit
CAPTCHA
Vi har brug for din hjælp til at forhindre spam, det eneste du skal gøre er at sætte flueben ved "Jeg er ikke en robot"