Fra politiets døgnrapport

Af Ture Damtoft, Fredag, 25/06/2021 09:33

Ræs i Aars

AARS: Politiet modtog torsdag aften kl. 21.26 en anmeldelse om ræs omkring messecentret i Aars.

Der blev ifølge anmelderen kørt kapløb og brændt dæk af.

Da politiet ankom holdt de omkring 30 biler, der var der, stille.

Betjentene tog en forebyggende samtale med de personer, som var tilstede.

 

Musik i anlægget.

AARS: Torsdag eftermiddag 15.30 fik politiet en anmeldelse om "musik til ulempe" i anlægget i Aars.

En patruljevogn - med to betjente i - ankom en halv time senere, og der var alt roligt.

 

Crosser i anlægget

AARS: Omkring midnat natten til fredag fik politiet en anmeldelse om en crosser uden udstødning med to personer på.

De kørte ud og ind mellem mennesker, som var blevet sent ude for bl.a. at fejre studenterhuerne.

Kort efter anmeldelsen kørte crosseren i retning af Haverslev.

Politiet havde en vogn ude at rundere i Aars og mod Haverslev men fandt ikke de to mænd på crosseren.

Ordet er dit
CAPTCHA
Vi har brug for din hjælp til at forhindre spam, det eneste du skal gøre er at sætte flueben ved "Jeg er ikke en robot"