Forrygende forårssæson for VFB

Tirsdag, 13/07/2010 14:56

VAARST-FJELLERAD: Det har været en forrygende forårssæson for VFB’s U13 Drenge, som fik sit højdepunkt i den forgangene weekend, hvor holdet vandt det Nordjyske Mesterskab for 7-mandshold i C/2-rækken.
Holdet har igennem hele forårssæsonen lagt nr.1 i deres pulje, hvor det bl.a. er blevet til en 6-0 sejr i lokalopgøret mod LKB.
Holdet vandt fortjent puljen efter i 5 sejre, 1 uafgjort og kun ét nederlag.
Det betød, at holdet skulle spille om det Nordjyske Mesterskab, som blev afholdt i Gug lørdag den 26. juni.
Efter en uafgjort mod Øster Brønderslev IF og sejre over Astrup/Sønderskov IF og Birkelse IF kunne VFB-drengene kalde sig for Nordjyske Mestre.
Drengene har der ud over klaret sig flot i årets udgave af LKB-Cuppen, hvor holdet desværre måtte se sig slået i semifinalen efter straffesparkskonkurrence, men det endte alligevel med medaljer til sidst.
I Fårup Cuppen, hvor der desværre ikke var tilmeldt så mange hold, gik det ligeledes godt, idet holdet formåede holdet at vinde cuppen.
“Drengene har arbejdet hårdt og seriøst på træningsbanen, og det er fantastisk at se, at det har givet så stor bonus.
Drengene kan være stolte af sig selv, for det er jeg!” beretter træner Michael “Ulli” Hansen.

Ordet er dit
CAPTCHA
Vi har brug for din hjælp til at forhindre spam, det eneste du skal gøre er at sætte flueben ved "Jeg er ikke en robot"