Forlis og skibsvrag i Kattegat

ROMDRUP-KLARUP: Torsdag lagde tidligere lærer på Klarup Skole, nu formand for Klarup Lokalhistoriske arkiv og fritidsdykker Flemming Sørensen vejen forbi Romdrup – Klarup Aktivitets Center for at fortælle om sit fritidsliv som sportsdykker (dykker for sjov – han må ikke foretage arbejde under dykningen i modsætning til erhvervsdykkere) samt om forlis og skibsvrag i Kattegat, samt lidt ”røverhistorier”.

En kendt roman hedder ”Havet sletter alle spor” – det er bare ikke helt sandt fortæller Flemming, idet der er rigtig mange tilbage. 

Så sent som i 90érne sejlede man gift ud i Nordsøen, hvor det dumpedes i et af de rigeste fiskeområder.

Flemming Sørensen

Flemming dykker altså ”kun for sjov”, men hvor det tidligere drejede sig om at se fiske- og planteliv på bunden af havet, er det nu gennem Flemmings interesse for historie og gamle sager bl.a. protokoller blevet til en stor interesse for at lokalisere vrag på bunden af Kattegat.

Bestemmelse af positioner på vrag, hvilket alt sammen er blevet en stor del nemmere, da man for 20 år siden fik den håndholdte GPSér.

Den har åbnet op for muligheden af at få positioner af andre dykkere og selv at lede efter nye vrag, som man senere kan vende tilbage til.

Det er spændende at dykke efter nye vrag og der bruges en del tid på at identificere vragene, hvilket specielt interesser mange museumsfolk – Hvor er skibsvraget? Hvad er det for et skib? Hvad er navnet på skibet? Hvornår sank det? Hvorfor? Hvor var skibet hjemmehørende? Hvor var skibet på vej hen? Hvad sejlede skibet med(last)? Hvor mange omkom ved forliset? 

Med til at give nogle af svarerne – identificeringen – er ting , der hentes med op fra de forskellige vrag.       

I 1883 oprettedes en statistik over alle kendte ulykker til havs – bare langt fra alle.  

Forlis efter minesprængninger

En del skibe forliste under krigen pga. minesprængninger (ofte magnetminer) med sindrige indretninger. 

Magnetminerne kastes ud fra luften og ligger efterfølgende på 7 meter vand, de har indretninger – slags tæller, der kan indstilles således at det nødvendigvis ikke er det første skib der sejler over minen, der sprænges. Minen kan indstilles til hvor mange gange man kan sejle over den før den aktiveres.

MVH 68        

MVH 68 sank i 1981 efter at være grundstødt, er et af de skibe Flemming har dykket på i slutningen af 80érne, men skibet eller vraget ligger der stadig. 

I gamle dage var man afhængig af ”landkending”, derfor sejlede man gerne langs med land, hvilket ofte førte til at man gik på grund under dårlige oversigtforhold.   

Jo ringere sigt jo tættere på land har man stadig tilbøjelighed til, hvilket selv i vor tid er årsag til mange strandinger.

Forskellig savnede skibe

Mange af de fundne vrag navngives ud fra noget karakteristisk ved vraget bla.

”Det bette varg” som man i første omgang troede var en jagt fra 1700-tallet, men senere har man bjerget en tin ske fra vraget dateret 1780, så måske er den først forlist i 1850, da man har kendskab til en jagt, der også sejlede med tagsten.    

”Falnæs” – en bark evt. et gammelt krigsskib, der forliste i vinteren 1784, som man aldrig har fundet, men med hertil hører en røverhistorie.

Inde på land får en familie ved aftenbordet øje på et lysende kors ude over havet, hvilket får den til at gå ned på stranden (der skal eller noget til for at få vendelboer til at forlade grøden). På stranden ser de et brændende skib med en mand om bord, som de får bjerget tydeligvis død.

Han kommer sig imidlertid overraskende efter, at der allerede var gået budskab til Stavanger om at alle var omkommet. 

Præster skriver så om Anders´ overlevelse til sin kollega, der på vejen til Anders´ mor og bedstemor møder bedstemoderen, der siger: ”Kommer pastoren for at fortælle, at Anders kommer hjem – hun ved det, fordi hun har set et lysende kors.”      

”Belette” 1812 måske et britisk krigsskib, der trods 120 omkomne sømænd ikke står nævnt nogen steder i de danske arkiver – englænderne vælger at kalde skibet HM sloop og ikke som normalt HMS. 

”Prinz Fridrich” den danske flådes største forlis, der heller ikke står beskrevet nogen steder. Bortset fra at 600 mand redder sig i land på Læsø, hvor historien fortæller, at specielt en mand gør sig uheldig bemærket ved hele 2 gange at blive udlagt som barnefader til 2 forskellige kvinder.

Det leder vi stadig efter  

Flemming slutter sit interessante og spændende foredrag med at nævne, noget der endnu ikke er fundet, som står højt på ønskesedlen:

- HMs Belette 1812

- Prinz Fridrich 1781

- Eagle 1865 

- En flyver ved Vorsaa

- Falnæs 1784

- Der Zeitgeist1852

-
Gerå Flyveren
(Canadisk Starfighter)

-
Sct. George 1811
– som vi nok aldrig finder