Forening vil kæmpe for at bevare Lægevagten i Farsø

Af Torsten Hansen, Onsdag, 10/07/2019 09:00

Praktiserende Lægers Organisation vil reducere Lægevagten i Farsø

VESTHIMMERLAND: Praktiserende Lægers Organisation (PLO) i Nordjylland har besluttet, at de vil reducere Lægevagten i Farsø.

- Der er mangel på lægekræfter. Den aftale vi har nu med Regionen er lavet i 2007. I dag har vi 100 færre læger. Derfor har vi besluttet at lave en tilpasning af lægevagten i Farsø. Aftenvagterne fra mandag til torsdag lukkes, siger Annemette Alstrup, formand for PLO i Nordjylland til Aars Avis.

Reduktionen i Farsø sker med virkning fra 1. december. Patienter skal i stedet betjenes i Hobro, hvor der bliver tilført flere resurser. Grunden til at valget falder på Hobro er, at der er flere støttefunktioner end i Farsø. Samtidig har der gennemsnitligt kun været 11 konsultationer om dagen hos Lægevagten i Farsø, mens der er væsentlig flere i Hobro.

- Det går ikke med en sådan serviceforringelse i Farsø. Det vil vi ikke være med til, siger Kirsten Moesgaard, medlem af Sundhedsudvalget i Vesthimmerlands Kommune og formand for Støtteforeningen for Vesthimmerlands Sygehus i Farsø.

- Hvis årsagen er, at der mangler støttefunktioner i Farsø, så må vi kæmpe for at få dem på plads, understreger Kirsten Moesgaard.

 

Kommentarer
Nanna Bohl

Bevar lægevagten i Farsø

Ordet er dit
CAPTCHA
Vi har brug for din hjælp til at forhindre spam, det eneste du skal gøre er at sætte flueben ved "Jeg er ikke en robot"