Foredrag med Allan Olsen

Onsdag, 26/05/2010 10:38

Takket være en masse virksomheder i Rebild Kommune var det muligt for Lions Klub Rold Skov i samarbejde med Skørping/Fræer Sogneråd at arrangere en foredragsaften med Allan Olsen. Temaet for aftenen var ”Unge og Alkohol”.
Allan Olsen er en fantastisk fortæller og efter en aften i hans selskab var man alle fyldt med en masse tanker om, hvordan det kunne komme så vidt.
Allan Olsen fortalte at han allerede som 12-årig drak alkohol og der dannede grobunden for mere end 20 års dyb afhængighed af alkoholens rus. Han beskrev sig selv om en blanding af Emil fra Lønneberg og SpørgeJørgen, da han var barn.
Han var meget aktiv og nysgerrig, men hans forældre havde travlt med at skabe det perfekte hjem, som de aldrig selv havde haft som børn, så Allan var for det meste overladt til sig selv. Men selvom Allan Olsens liv som alkoholiker startede tilbage i 70’erne, så vil netop den vinkel på historien kunne føres frem til danskernes liv i 2010.
Mange unge mennesker er overladt til sig selv, fordi deres forældre har travlt med at skabe de perfekte rammer for den perfekte familie. Men de voksne glemmer i mange tilfælde, at de unge mennesker står og har brug for opbakning og vejledning i mange af livets udfordringer.
Lions Klub Rold Skov har deltaget i den landsdækkende misbrugskampagne, som Lions Danmark står bag. Kampagnens formål er, at få unge mennesker til at tage klar stilling til misbrug - at sige nej og turde vise det. Det drejer sig bl.a. om, at de unge mennesker skal gøres bevidste om de situationer i deres liv, hvor det er vigtigt , at de træffer de rigtige valg. Netop dette formål passer helt perfekt til Allan Olsens foredrag om sit liv som alkoholiker og kampen for det andet liv uden alkohol.

Ordet er dit
CAPTCHA
Vi har brug for din hjælp til at forhindre spam, det eneste du skal gøre er at sætte flueben ved "Jeg er ikke en robot"